Sikke en dejlig og velfortjent fridag vi har haft. Solen har skinnet fra en skyfri himmel det meste af dagen. Hundene har hygget i haven og har slappet af i skyggen. Vi er meget imponeret af især de unge hunde vi har med. Selv om haven ikke er hegnet inde har det ikke været nødvendigt kalde på dem en eneste gang. Så er det altså en fornøjelse at have dem med.
Vi elsker at bo i vores dejlige hus. Her har vi hele underetagen med direkte udgang til haven. Vores værtsfamilie er helt suveræn. Alt kan lade sig gøre og her er bare rent, pænt og ordenligt over alt. Og så er hundene meget velkomne.
Hvis nogle af jer gerne vil opleve det skønne Bayern kan Pension Waldblick klart anbefales.
https://www.pensionwaldblick.de