Kaos og succes går hånd i hånd…

Sikke en dag. Sidste dag på European Dog Show i Wels startede som ren kaos. Dørene til udstillingen skulle åbne kl. 8. Belært af tidligere erfarring var vi klar allerede kl 7 så vi let burde kunne komme ind og være klar. Vi var så bare ikke de eneste der havde fået den ide. Da vi ankom stod allerede mange tusinde mennesker og hunde i kø. Jeg er normalt af rolig natur, men al den skubben og masen blev dog hurtigt for meget. Især russerne er totalt ligeglade med alle andre end den selv. Vi fik dannet ring om vores hunde så de ikke blev mast eller kom til skade. Man kan på ingen måder rose den Østrigske Kennel Klub for deres arrangement.

Vi kom ind i hallen, desværre med nogle ret stressede unghunde. Vi besluttede at lade de unge gå i ringen – dog med eneste formål at de skulle have en god oplevelse. Resultater var overhovedet ikke vigtige. Alle 3 fik en ok oplevelse og faldt til ro igen.

Luath var forsvarende europavinder fra 2018. Flere dejlige hanhunde var mødt op, så intet var givet på forhånd. Men han gjorde det igen. EUROPAVINDER 2019 og bedste hanhund.

Så var det Nanas tur – bedste veteran og successen var hjemme. Hvor er vi bare glade og stolte 😄

Dejlig fridag

Sikke en dejlig og velfortjent fridag vi har haft. Solen har skinnet fra en skyfri himmel det meste af dagen. Hundene har hygget i haven og har slappet af i skyggen. Vi er meget imponeret af især de unge hunde vi har med. Selv om haven ikke er hegnet inde har det ikke været nødvendigt kalde på dem en eneste gang. Så er det altså en fornøjelse at have dem med.

Vi elsker at bo i vores dejlige hus. Her har vi hele underetagen med direkte udgang til haven. Vores værtsfamilie er helt suveræn. Alt kan lade sig gøre og her er bare rent, pænt og ordenligt over alt. Og så er hundene meget velkomne.

Hvis nogle af jer gerne vil opleve det skønne Bayern kan Pension Waldblick klart anbefales.

https://www.pensionwaldblick.de

Så er vi på vej

Kl. 4 torsdag morgen rullede vores bil ud af indkørslen på Borgmosegaard. I sidste øjeblik besluttede jeg mig for at tage Sophie med på turen. Hun havde ellers efter fældning mistet hele sin pels. Men som et mirakel ser hun allerede fin ud igen. Det må være foderet 😄

Toby er klar til sin første udstilling i udlandet.

Så bilen er fyldt op med 5 hunde, dunke med isvand, blæsere og en masse andre hundeting. Til os mennesker er det plads til en lille tøjtaske.

Vejrudsigten lover meget varmt de næste par dage. Men vi er beredt med forskellige tiltag til at køle hundene.